Gå til Plæneservice
Menu

Vi gør det hele helt!

Motorcentrum er Silkeborgs største maskinforretning for både private og professionelle – altid med kunden i centrum. Vores fornemmeste opgave som servicerende faghandel er at komme med den optimale løsning på din udfordring. Sagt med andre ord, så er vi først tilfredse, når du går herfra med det produkt, der matcher både dit behov og din pengepung. Hverken mere eller mindre.

Hos Motorcentrum står vi altid til rådighed med faglig ekspertise, uanset om det gælder produkter til skoven, haven, parken eller marken. Vi sætter en ære i at kende vores kunders arbejdsområder for at kunne give den allerbedste rådgivning. Derfor sælger vi udelukkende produkter, som vi kender til mindste detalje. Derudover er det også vigtigt for os, at vores kunder har fået en omhyggelig instruktion i brugen af maskinen, så vi kan være sikre på, at du som kunde får mest muligt ud af din maskine.

Kom ned til butikken hvor du kan købe mange forskellige maskiner

Mød vores dygtige medarbejdere

Alle medarbejdere hos Motorcentrum er specialiserede i at hjælpe dig bedst muligt på vej, før du investerer i en maskine eller et redskab. Løbende opdatering gennem kurser og efteruddannelse sikrer, at du som kunde er i trygge hænder, når du træder ind ad døren hos os.

Netop derfor kan vi altid sikre kyndig og professionel rådgivning. Det er dog ikke kun vores medarbejdere på gulvet, vi kan prale af. Vi har nemlig også eget værksted med specialuddannet personale, som altid står klar til at servicere din maskine.

Service er en selvfølge

Hos Motorcentrum er alle maskiner klargjort og tilpasset til dig, før du forlader os igen. Vi sørger naturligvis for grundig demonstration og vejledning, så du kommer godt og sikkert i gang.

Vi servicerer alle typer maskiner og har et stort reservedelslager, der dækker stort set alle nødsituationer. Skulle der mod forventning være reservedele, som vi ikke ligger inde med, skaffer vi dem til dig fra dag til dag.

Velkommen hos Motorcentrum!

Fra Husqvarna til Stihl - Vi har et stort udvalg af de største leverandører inden for maskiner